ærter
Kost & motion

Friske ærter - derfor skal du spise dem

Ærter både mætter, smager og ser fine ud i din mad. Men der er mange andre gode grunde til at spise dem. Vidste du f.eks., at de kan være med til at sikre et mere stabilt blodsukker?

DERFOR SKAL DU SPISE FRISKE ÆRTER

Friske ærter indeholder 70 kcal pr. 100 gram. Det er mere end mange andre grøntsager, men stadig mindre end mange andre fødevarer. Derfor kan du også sagtens spise ærter, selv om du ønsker at tabe dig.
 
 
Ærter er ligesom gulerødder og kål en såkaldt grov grøntsag, hvilket vil sige, at den indeholder flere fibre end ikke grove grøntsager som f.eks. tomat og agurk. Og fibre er en god ting, for de både mætter og giver tarmen noget at arbejde med. På den måde er de også med til at sikre en god fordøjelse.
Fibrene i ærter forsinker blodsukkerstigningen, hvilket vil sige, at hvis du spiser ærter sammen med fødevarer, der ellers kan give en brat stigning i dit blodsukker, f.eks. hvid pasta, bliver denne stigning mindsket.
 
LÆS OGSÅ: Derfor skal du spise avocado
 
Ærter indeholder flere vitaminer og mineraler. Bl.a. godt med C-vitamin, der styrker immunforsvaret, og fosfor, der f.eks. spiller en rolle i forhold til dine musklers evne til at slappe af og trække sig sammen, ligesom det også har betydning for energiomsætningen i kroppen, altså din krops evne til at omsætte mad til energi.
 
Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 5 numre for 150 kr. >
 
Derudover får du også kalium, når du spiser ærter, og kalium er et basisk mineral, der er medvirkende til, at kroppen ikke bliver for ”sur”. Og det er en god ting, da en krop med for meget syre kan give bedre betingelser for sygdom. Ærter indeholder også antioxidanter, der bekæmper de såkaldte frie radikaler i kroppen, der kan føre til kræft.
 
Læs mere om: