gråt hår
Hår

Gråt hår: Sådan bliver du glad for det

Det har længe været hot at lade de grå hår vokse ud, så der er ingen grund til panik, hvis du har spottet de første sølvfarvede strå af slagsen. Gråt hår er flot. Og vi guider dig her til, hvordan du får den smukkeste grå manke.

Få flot gråt hår

Er de første grå hår begyndt at dekorere frisuren? Eller har du allerede spottet dem for lidt tid siden? Feminas skønhedsredaktion giver dig her de bedste råd til, hvordan du får det bedste ud af den grå manke.

Den luskede overgang

Der er ingen tvivl om, at det grå hår klæder alle kvinder, men for de fleste kan overgangen fra den ene farve til den anden volde lidt problemer. Tydelige udgroninger i håret er noget, der kan irritere de fleste. Og det er nok også på dette tidspunkt, at vi overvejer at farve de grå hår over i stedet for at tage skridtet ud i livet som gråhåret. Men hold igen på farveladerne. Overgangen behøver slet ikke være så strid. Start med at få lagt highlights i håret i en passende farve, som gør, at de nye grå hår blender mere og mere naturligt ind. Tag en snak med din frisør om, hvordan hun kan hjælpe dig.

LÆS OGSÅ: Gråt hår: 8 grunde til, du skal elske dit grå hår

Den rette shampoo er vigtig

Hvis mere end 50 procent af dit hår er gråt, er det en god idé at bruge en blonde-shampoo, som indeholder blå farve, der holder håret mere klart. På den made undgår du, at det grå hår får et gulligt skær.

Kevin Murphy, Blonde Angel Wash, 250 ml til 208 kr. Køb den her

Ekstra pleje

De grå hår er mere porøse og bliver derfor nemmere skadet. Det skyldes, at lipidfilmen, som normalt ligger en beskyttende hinde om hårstråene, langsomt forsvinder og hovedbunden bliver mere tør. Der bliver længere imellem hårsækkende, og det grå hår bliver tyndere og en anelse mere stift i strukturen. Hvis du passer og plejer det, behøver skrøbeligheden ikke at være en hindring for, at du kan få det fineste hår, som du bør bære med stolthed.

Tilfør derfor ekstra fugt til dit hår, og plej det med hårolie, så ofte som muligt.

En hårkur gør også underværker og giver blødhed og intens fugtpleje til det ellers tørre grå lokker.

BC Schwarzkopf, Repair Rescue Treatment, 200 ml til 139 kr. Køb den her

Zenz, Treatment Healing Sense No. 98, 100 ml til 299 kr. Køb den her

Tilfør glans

Hvis du har været mørkhåret hele dit liv, og lader dit grå hår vokse ud, så vil du muligvis lige skulle vænne dig til den lysere farve. Du vil måske også føle, at dit hår mangler glans. Mørkt hår er nemlig af natur ofte mere glansfuldt, hvilket dine nye grå lokker vil få en anelse svært ved at leve op til. Sørg derfor for at bruge produkter, som tilfører glans.

Davines Your Hair Assistant Definition Mist, 200 ml til 209 kr. Køb den her

Nye vaner

Selv om du så småt er gråhåret, eller ved at blive det, så er det ikke ensbetydende med, at du helt føler dig klar til at være det. Hvis du har det sådan, så kan du f.eks. gøre noget ekstra ud af andre facetter. Det kan være en ændring i dit tøj, din makeup eller din hårlængde. Der er ingen grund til at klippe frisuren kort bare fordi den er blevet grå. Du kan sagtens have lange grå lokker og det kan endda give dig et mere ungdommeligt look.

Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 3 måneder for 150 kr. >

Ny hårfarve, ny garderobe

At du har skiftet hårfarve betyder ikke nødvendigvis, at du skal skifte hele garderoben ud, men det kunne godt give anledning til lidt shopping. Og det lyder da ikke så dårligt vel? Der er sikkert farver du, med din gamle hårfarve, har holdt dig fra, men som du nu kan klæde det grå rigtig fint. Vær åben overfor mulighederne og kast dig ud i nogle af de farvevalg, som ikke tidligere har passet til dig. Det samme gælder i øvrigt din makeup. Pludselig giver det måske mere mening med mere makeup på øjnene, eller en mere farverig læbestift.

LÆS OGSÅ: 4 gode tips til det grå hår

LÆS OGSÅ: Skønhedseksperten: Gråt hår virker modigt og stærkt

 

Læs mere om: