frisør
Hår

Frisøren: Denne frisure bliver jeg altid spurgt, om jeg vil klippe

Der er nok ikke mange af os, der ikke på et tidspunkt har haft et billede med til frisøren af en kendt kvinde med en frisure, vi bare MÅTTE have. Men hvad har egentligt været de mest populære kendisfrisurer gennem tiderne – og hvad hitter lige nu?

Efterligning er den ærligste form for smiger, siger man, og i den forstand må der være nogle kendisser, der føler sig meget smigret, for de fleste af os kan nok indrømme, at vi på et eller andet tidspunkt har taget et billede med til frisøren i håbet om at blive forvandlet til en tro kopi af Angelina Jolie, Cameron Diaz – eller måske Helena Christensen.

 

Men hvad har været højdespringerne over frisurer, vi måtte have alle sammen? Vi har spurgt hår- og make-up-artist Sidsel Marie Bøg, hvilke frisurer, hun flest gange er blevet spurgt, om hun ville klippe:

Madonna

- Madonnas korte, afblegede hår i starten af 80’erne var vældigt populært. Det var både råt, sexet og feminint.

Rachel fra Venner

- I 90’erne var det særligt Jennifer Anistons ”Rachel”-frisure, der hittede stort. Håret var gradueret fortil, lidt længere bagtil, og med pandehår.

Line Baun Danielsen

- Line Baun Danielsens helt korte hår i slutningen af 90’erne var meget populært. Håret var kort og pjusket på toppen i bedste 90’er-stil.

line baun danielsen

Aqua-Lene

- Da Lene Nystrøm hittede stort sammen med resten af Aqua i starten af 2000, blev hendes korte mørke hår også et stort hit blandt kvinder.

Lene Nystrøm

 

Den mest efterspurgte frisure lige nu

- I øjeblikket bliver jeg oftest spurgt, om jeg vil klippe en page med variation. Det er en trend, der udspringer fra catwalken, hvor supermodellerne pt. får klippet det lange hår kort - se bare på f.eks. Freja Beha Erichsen, Cara Delevigne og Edie Campbell, der alle har ladet lokkerne falde.

3 variationer af page, der er hotte lige nu:

Cara Delevigne 

Freja Beha Erichsen

Edie Campbell

 

Om frisøren: Sidsel Marie Bøg

Sidsel Marie Bøg er hår- og make-up-artist, og vinder af Elle Style Award 2017 som årets hårartist. Sidsel har mere end 20 års erfaring fra skønhedsbranchen, og hendes arbejde kan ses i magasiner som Vogue, ELLE, DANSK og Wallpaper. Læs mere på untoldsecretz.dk.