Hår-tricks, du ikke kender
Hår

9 hår-tricks, du (måske) ikke kender

På redaktionen elsker vi at dele tips med hinanden, så derfor har vi samlet 9 af vores yndlings hår-tricks, som måske kan give dig endnu flere gode hårdage.

Beauty-hacks er små tips og tricks, der kan få dig til enten at spare penge eller blot gøre din travle hverdag nemmere. Vil du få styr på dine små irriterende babyhår i hårgrænsen, eller se, hvad du kan gøre, hvis du løber tør for tørshampoo på en hektisk morgen? Så læs med her.

LÆS OGSÅ: Style den klassiske hestehale - og 12 nyfortolkninger

Her er 9 smarte tips og tricks til dit hår

 
1. Få dine hårnåle til at sidde fast hele dagen
Hvis du er træt af, at dine hårnåle glider ud af håret eller ikke sidder godt nok fast, så skal du blot spraye hårspray på dem inden brug. På den måde falder de ikke ud i løbet af dagen.
 
2. Få nemme bløde krøller
Hvis du ikke ejer et krøllejern, eller måske ikke helt kan finde ud af at lave krøller, skal du blot benytte dette nemme trick: Flet dit hår, og glat bagefter fletningerne – på denne måde får du de smukkeste bølger i håret, når du løsner elastikken.
 
 
3. Få tykkere hår, og dæk din udgroning
Er der lidt tid til, at du skal have dækket dine grå hår eller din udgroning hos frisøren? Så brug en øjenskygge! Har du en naturlig øjenskygge uden glimmer og i samme farve som dit hår, kan du blot pensle dine hårrødder med farven for at dække udgroningen - og samtidig skabe illusionen om tykkere hår.
 
4. Få styr på dine babyhår
Vi har dem alle sammen - de små irriterende babyhår, der hvirvler rundt, når man har en opsat frisure. Få styr på dem ved at at spraye hårspray på en gammel tandbørste og derefter børste de små hår den retning du vil have, de skal følge. Nemt og hurtigt!
 
5. Vågn op med smukt hår
Hvis du føler, at dit hår er fladt, uglet eller kedeligt, når du vågner om morgenen, så skift dit pudebetræk. Dit hår bliver mindre ødelagt og færre hårstår knækker, når du hviler hovedet på satin.
 
Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 3 måneder for 150 kr. >
 
6. Lad dit hår dufte hele dagen
Her er et lille trick til, hvis du gerne vil have et lækkert duftende hår hele dagen: Spray dine hårelastikker med din parfume. Det får duften til at holde, da parfumen sætter sig nemmere i stof end på hud.
 
7. Hjemmelavet tørshampoo
Hvis du er løbet tør for din yndlings tørshampoo og har en babypudder stående – så har du en løsning. Ryst blot lidt babypudder i dine hårrødder, og red igennem – voila, ikke mere fedtet hår!
 
8. Hvis du er løbet tør for hårkur
Hvis du har en kokosolie stående i køkkenskuffen, kan du bruge det i håret i stedet for en hårkur. Du vil få smukt og glansfuldt hår på ingen tid!
 
LÆS OGSÅ: 9 tips og tricks til glansfuldt hår
 
9. Undgå kruset hår
Skift dit håndklæde til håret ud med en gammel T-shirt i bomuld. Fibrene i dit håndklæde kan være hårde for dit hår og kan både ødelægge det og gøre det kruset.
 
Læs mere om: