strik
Strik

Strik et romantisk sjal

De fine sjal kan bruges til stort set alt. Her får du opskriften på et fnuglet, strikket mohairsjal med bred hæklet kant med pomponer.

Strik et romantisk sjal

 
Str.: Onesize.
Længde: Ca. 60 cm.
Bredde: Ca. 175 cm inkl. hæklet kant.
 
DU SKAL BRUGE
”Ingenua” (78% mohair/13% polyamid/9%  uld/ 50 g = 153 meter): 2 ngl støvet rosa. Rundp nr. 8 (80 cm). Hæklenål nr. 4½.
(Garn fra panduro.com).
Strikkefasthed: 8 m x 16 p = 10 x 10 cm i glat.
 
4 st sm: *Slå om, stik nålen gennem m, slå om og træk garnet igennem, slå om og træk garnet gennem 2 løkker*, gtg *-* i alt 4 gange = 5 løkker på nålen, slå om og træk garnet gennem alle 5 løkker på én gang.
 
 
SÅDAN GØR DU
Slå 150 m op og strik glat. Tag 1 m ind i hver side på hver p ved at strikke 2 m sm inden for de yderste 2 m. De 2 kantm i hver side strikkes løst. På r-siden strikkes de 2 m r sm, på vr-siden strikkes de vr sm. Strik, til der ikke er flere m. Bryd garnet og træk det gennem sidste m.
 
HÆKLET KANT
Hækl lm-buer i den yderste m langs de skrå sider.
1. rk: Sæt garnet til i øverste venstre hjørne. Hækl *7 lm, spring 2 m over, 1 fm i næste m*. Gtg *-* langs de 2 skrå sider, men hækl 3 buer i spidsen i midten.
2. rk: Vend med 7 lm, 1 fm om 1. lm-bue, *7 lm, 1 fm om næste lm-bue*, gtg *-* rk hen.
 
Kender du en, der elsker SØNDAG? Giv hende et abonnement på SØNDAG i julegave - fra 150 kr. >
 
3.-7. rk: Som 2. rk.
Der er nu hæklet 7 rk lm-buer. Bryd ikke garnet, men hækl pomponkant sådan:
8. rk: Vend, hækl km i 4 af de 7 lm på 1. lm-bue, *7 lm, 4 st sm i 4. lm fra nålen (= ½ pompon), 4 lm, 4 st sm i 4. lm fra nålen (= ½ pompon), klap de 2 halve pomponer sammen og hækl 1 km i den lm i bunden af første ½ pompon, 3 lm, 1 fm om næste lm-bue*. Gtg *-* rk hen. Bryd garnet og træk det gennem sidste m.
Montering: Hæft ender. Damp sjalet forsigtigt under et fugtigt klæde.
 
SE OGSÅ: Strik en lun jakke med sjalskrave