badetøj, badedragt, bikini
Shopping

Badetøj: 6 trends, der dominerer denne sommer

Sommeren er hastigt på vej, og det betyder også nye bikinier og badedragter i butikkerne. Se her, hvilke 6 trends, der kendetegner dette års badetøj.

Forhåbentlig går der ikke lang tid, før vi kan iføre os badedragt og bikini og hoppe i bølgerne. I år er badetøjsmoden især domineret af farver - jo flere, jo bedre! Og både blomsterprint, flæser og andre små detaljer spiller en stor rolle. Her er 6 trends, der især vil dominere denne sommer:

1. STRIBER

Striberne har længe været en klassisker på badetøjet, men nu må de gerne have farver og også gerne mange farver samtidig. 

2. FLÆSER

De fine flæser er ikke længere forbeholdt tøjet, vi ser det nu også på badetøjet – både bikinier og badedragter. Det er en fin og feminin detalje, der samtidig er god til at skjule, det vi gerne vil skjule.

3. FARVER

Denne sommers badetøj må gerne være lidt skørt, i et sjovt print. Om du vælger badedragten eller bikinien, så lad de mange farver være i spil

4. BINDEDETALJER

Find en badedragt eller bikini i et flot snit med bindedetaljer for at understrege din krops de rigtige steder. Bindedetaljen får badetøjet til at se eksklusivt ud. 

5. HVID

Gå efter en hvid badedragt eller bikini, gerne med et pænt blomster print. Hvis du vælger badedragten, kan den også bruges til et par shorts.

6. OFF-SHOULDER

Off-shoulder-blusen findes nu også i en badetøjsudgave. Både som bikini og badedragt er off-shoulder en feminin detalje, der viser skuldrene frem på fineste vis.

 

SE SÆSONENS BADETØJ I GALLERIET HERUNDER

Galleri: Badetøj - her er årets største trends

 

Læs mere om: