makeover
Makeover

Makeover: Hvordan gør jeg min stil mere feminin?

26-årige Magdalena har en slank, atletisk skikkelse og et meget sporty udtryk, og hun kan godt lide den sportsinspirerede mode. Men hun savner et lidt mere feminint islæt i sin tøjstil og inspiration til, hvordan hun kan sætte sit tøj sammen på nye kreative måder.

MAGDALENA FIK EN MAKEOVER MED FEMINA

Udfordring: Jeg savner et mere feminint præg på min stil

Løsning: Bland det feminine med det sporty og cool, så din stil får et tvist

 

Magdalena før

 

Hvem: Magdalena Muniak, 26 år, og bor i Odense.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 36/170/55.

Stil: Sporty og afslappet.

Fritid: Dyrker meget sport, dykker, snorkler og løber.

Uddannelse og job: Bygningskonstruktør.

 

Stylistens tip

1. Start med at købe nogle få iøjnefaldende styles og sko, støvler eller sneakers. Sæt dem sammen med dit enkle basistøj som jeans eller sportsinspirerede bukser, og lad så lidt guld, glimmer eller blomster give det feminine touch.

2. Byg din stil op omkring denim: Find forskellige typer jeans, skjorter, kjoler og jakker, som du kan bruge både til hverdag, fest og job.

3. Du skal ikke holde dig til én stil, men tværtimod dyrke kontrasterne og blande stilarterne; kombinér for eksempel en feminin bluse med et par cool bukser, eller dit sporty tøj med et par glimmer-sneakers eller stiletter.

 

Statement-T-shirt fra Notes du Nord, 399 kr. Øreringe fra Maanesten, 400 kr.

 

Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 5 numre for 150 kr. >

Makeupartisten: Sådan får du et naturligt og friskt look

Tip 1: Din smukke unge hud skal fugtplejes og beskyttes mod vind og vejr. Brug derefter en naturlig-farvet foundation, der giver let dækning.

Tip 2: Rosa blush på kinderne giver en feminin understregning af dine kindben og flotte kæbelinje. Supplér med en blank lipgloss i en matchende nuance.

Tip 3: Hold øjenmakeuppen i blide brune toner, og skab en blød eyelinereffekt ved at lægge en brun metallic eyeliner langs de øverste vipper og halvt ind ved nederste vippekant. Lidt lys rosa liner på den våde kant lægges på inden mascara.

Tip 4: Fremhæv dine flotte bryn med lidt ekstra farve, det giver ansigtet karakter.

 

Bluse fra Notes du Nord, 1.399 kr. Jeans fra Mos Mosh, 999 kr. Øreringe fra Maanesten, 400 kr. Sneakers fra Custommade, 1.500 kr.

 

Frisørens bedste tip

Magdalenas fyldige hår klippes i en kort frisk page med lyse strejf, der giver hende et frisk og ungt look. Håret får en lækker blank overflade med L’Oréals unikke balayage-teknik. Til sidst glattes håret igennem og styles med god hårlak.

 

Denimjakke fra Mos Mosh, 1.199 kr. Kjole fra Birgitte Herskind, 1.699 kr. Øreringe fra Jane Kønig, 650 kr. Støvler fra Ivylee, 1.900 kr. Taske fra Unisa, 950 kr.

 

Adresseliste

Dennis Knudsen Private, Studiestræde 57 , 1554 København V. Tlf. 3314 0222.

Philip B, tlf. 3314 0222.

Gosh, tlf. 4581 8288. 

Notes du Nord, tlf. 5384 0037.

MosMosh, tlf. 7672 9000.

Custommade, tlf. 3582 3053.

Jane Kønig, tlf.3315 8687.

Maanesten, Maanesten.com

Birgitte Herskind, tlf. 5230 5959.

Ivylee, tlf.3860 6033.

Unisa, unisa-europa.com

 

Læs mere om: