Vietnamesisk pho-suppe med kylling
Hovedretter

Vietnamesisk pho-suppe med kylling

Oftest laves den vietnamesiske pho-suppe med oksekød, men denne version med kylling er både hurtigere og mindst lige så lækker. Her får du opskriften på vietnamesisk pho-suppe med kylling

Forberedelsestid: 40 min
Tilberedelsestid: 45 min
Tid i alt: 1 t og 25 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g kyllingebrystfilet
1 cm frisk ingefær
1 løg
4 stjerneanis
1 tsk. sorte hele peberkorn
1 tsk. hele korianderfrø
1 kanelstang
1½ l hønsebouillon
½ frisk rød chili
3 spsk. fiskesauce

TIL SERVERING

250 g risnudler
200 g aspargesbroccoli
150 g bønnespirer
½ frisk rød chili
frisk koriander

Opskrift - sådan laver du vietnamesisk pho-suppe med kylling 

 
1. Tænd ovnen på 250°. Skræl og halvér ingefærstykket. Pil og halvér løget. Læg løg og ingefær på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag det i 15 minutter. Rist stjerneanis, peberkorn, korianderfrø og kanelstang let i en stor gryde uden fedtstof i et par minutter. Hæld bouillon på, og læg kyllingefilet i gryden, så den dækkes af bouillon. Tilsæt bagt løg og ingefær. Rens chili, og skær den i skiver. Læg den i gryden, og bring gryden i kog. Tilsæt fiskesauce, og lad retten simre i ½ time under låg. Tag kyllingekødet op af gryden, og trevl det
med 2 gafler. Sigt suppen, og kassér de hele krydderier m.v.
 
2. Servering: Kog risnudler efter anvisningen på pakken. Skyl aspargesbroccoli, og skær i mundrette stykker. Kog dem sammen med nudlerne i et par minutter. Hæld vandet fra i en sigte. Skyl bønnespirer. Rens chili, og skær i skiver. Fyld 4 store portionsskåle med nudler, aspargesbroccoli, bønnespirer og trevlet kylling, og hæld den varme suppe over. Pynt suppen med chili og plukket koriander.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Græsk torsk med ovnkartofler og tzatziki - Få opskriften her

Tirsdag: Gnocchi med ovnbagt tomatsauce - Få opskriften her

Torsdag: Galette med svampefyld - Få opskriften her

Fredag: Luksusburger med lynsyltede agurker - Få opskriften her