chili con carne
Hovedretter

Pulled chili con carne

Pulled oksebov med rødvin gør smagsoplevelsen ekstra sprudlende. Her får du opskriften på pulled chili con carne

Pulled chili con carne 

Tid: 30 minutter. Simretid: 3 timer. Ovntid, nachos: 5 minutter
Antal personer: 4-6
 
DET SKAL DU BRUGE
1 oksebov
salt og friskkværnet peber
smør til stegning
1 stort løg
4 fed hvidløg
1 lille, frisk rød chili
1 spsk. paprika, gerne røget
1 spsk. oregano
1 tsk. kanel
½ spsk. stødt spidskommen
2 dåser hakkede tomater
140 g koncentreret tomatpuré
3 dl rødvin
2 dåser kidneybønner
30 g mørk chokolade
1-2 spsk. rødvinseddike
 
 
TIL SERVERING
1 pose nachos 
150 g cheddar
½ hvidkål
cremefraiche 18 %
 
Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 5 numre for 150 kr. >
 
PRØV OGSÅ: Chili con carne med fyldte bagekartofler
 

Opskrift - sådan laver du pulled chili con carne

 
1. Skær oksebov i 3 cm store tern. Krydr godt med salt og peber. Smelt smør i en stor gryde, og brun kødet på alle sider. Pil og hak løg og hvidløg. Rens chilien, og hak den fint. Tilsæt løg, hvidløg og chili, og lad det svitse sammen med kødet under omrøring, til løgene er klare. Tilsæt paprika, oregano, kanel og spidskommen, og lad det stege et par minutter, inden hakkede tomater, tomatpuré og rødvin hældes over. Lad retten simre under låg i ca. 3 timer, til kødet er så mørt, at det falder fra hinanden, når du stikker til det med en grydeske. Tilsæt afdryppede kidneybønner, og smag retten til med chokolade, rødvinseddike, salt og peber.
 
2. SERVERING: Tænd ovnen på 200°. Fordel nachos på en bageplade beklædt med bagepapir, og drys revet cheddar over. Gratinér nachos i den varme ovn i ca. 5 minutter. Snit hvidkål fint. Servér chili con carne med fintsnittet kål, cremefraiche og nachos.
 
Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Græskar-risotto med salvie og pinjekerner – Få opskriften her

Tirsdag: Fiskefrikadeller med ovnkartofler og appelsinråkost – Få opskriften her

Onsdag: Lun linsesalat med pære, bacon og gorgonzola – Få opskriften her

Torsdag: Chicken tikki marsala – Få opskriften her