græskarsuppe
Hovedretter

Græskarsuppe med bacon og mandler

Den cremede græskarsuppe får en smuk farve og smager himmelsk med sprødstegt bacon på toppen. Her får du opskriften på græskarsuppe med bacon og mandler

Græskarsuppe med bacon og mandler 

Tid: 25 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
1 lille hokkaidogræskar
olivenolie til stegning
1 løg
2 fed hvidløg
1 l grøntsagsbouillon
1 dl piskefløde
saft af ½ citron
salt og friskkværnet peber
 
 
BACON-MANDEL-DRYS
100 g bacon i et helt stykke
50 g mandler
cremefraiche 18 %
persille
 
Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 5 numre for 150 kr. >
 
PRØV OGSÅ: Græskarsuppe med perlespelt, squash og græskarkerner
Opskrift - sådan laver du græskarsuppe med bacon og mandler 
 
1. Halvér græskarret, og skrab kernerne ud med en ske. Skær skrællen af med en skarp kniv, og skær græskarkødet i tern. Svits dem i olie i en gryde. Pil og hak løg og hvidløg, og svits sammen med græskarternene i ca. 5 minutter, uden at de tager farve. Hæld bouillon i gryden, og bring det i kog. Lad det koge i 20 minutter under låg, til græskarternene er helt møre. Blend suppen med en stavblender. Tilsæt fløde og citronsaft, og smag til med salt og peber.
 
2. BACON-MANDEL-DRYS: Skær bacon i tern, og hak mandlerne groft. Steg bacon sprød og mandlerne gyldne på en pande. Servér suppen med creme-fraiche, hakket persille og bacon-mandel-drys.
 
TIP: Giv suppen et drys chiliflager, hvis du trænger til ekstra varme.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Quinoa-schnitzel med ærtepuré – Få opskriften her

Onsdag: Kylling i karry – Få opskriften her

Torsdag: Spaghetti med tunsauce og kapers – Få opskriften her

Fredag: Italiensk farsbrød med hasselbackkartofler – Få opskriften her

Læs mere om: