Gnocchi med ovnbagt tomatsauce
Hovedretter

Gnocchi med ovnbagt tomatsauce

Lav en nem og utrolig lækker tomatsauce ved at bage hele molevitten i ovnen. Her får du opskriften på gnocchi med ovnbagt tomatsauce

Forberedelsestid: 25 min
Tilberedelsestid: 40 min
Tid i alt: 1 t og 5 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g gnocchi
1 kugle frisk mozzarella a 125 g
1 håndfuld frisk basilikum

OVNBAGT TOAMTSAUCE

500 g cherrytomater
2 røde peberfrugter
2 squash
2 fed hvidløg
1 håndfuld frisk basilikum
2 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
salt og peber

Opskrift - sådan laver du gnocchi med ovnbagt tomatsauce

 
1. Ovnbagt tomatsauce: Tænd ovnen på 200°. Skyl tomater, og læg dem i et ovnfad. Skyl squash og peberfrugter, skær dem i tern, og læg dem oven på tomaterne. Pil og pres hvidløg over tomater, peberfrugter og squash, og top med basilikum. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag retten i ovnen i ca. 30 minutter, til tomaterne er rynkede og gyldne. Brug en grydeske til at mose tomater, peberfrugter og squash let sammen til en grov sauce. Smag til med balsamico, salt og peber.
 
2. Kog gnocchi efter anvisningen på pakken, og afdryp i en sigte. Vend gnocchi sammen med den grove tomatsauce i fadet. Fordel mozzarella over i mindre stykker, og sæt fadet i ovnen i 10 minutter. Pynt med frisk basilikum inden servering.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Græsk torsk med ovnkartofler og tzatziki - Få opskriften her

Onsdag: Vietnamesisk pho-suppe med kylling - Få opskriften her

Torsdag: Galette med svampefyld - Få opskriften her

Fredag: Luksusburger med lynsyltede agurker - Få opskriften her