fiskefrikadeller
Hovedretter

Fiskefrikadeller med ovnkartofler og appelsinråkost

Fisk skal vi gerne huske at spise hver uge, og fiskefrikadeller falder i god jord hos de fleste. Her får du opskriften på fiskefrikadeller med ovnkartofler og appelsinråkost

Fiskefrikadeller med ovnkartofler og appelsinråkost 

Tid: 35 minutter. Ovntid: 30 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
600 g torskefilet
1 æg
3 spsk. hvedemel
½ dl mælk
1 tsk. salt 
friskkværnet peber
smør til stegning
 
 
OVNKARTOFLER
1 kg kartofler
2 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
 
APPELSINRÅKOST
1 lille hvidkål
2 usprøjtede appelsiner
3 spsk. olivenolie
saft af ½ citron
1 tsk. honning
1 tsk. dijonsennep
salt og friskkværnet peber
50 g mandler
 
Få 13 nr. af femina + 3 Kähler Hammershøi vaser for kun 348 kr.
 
TIL SERVERING
aïoli eller remoulade
 
PRØV OGSÅ: Thailandske fiskefrikadeller med sprøde grøntsager

 

Opskrift - sådan laver du fiskefrikadeller med ovnkartofler og appelsinråkost 

 
1. Hak torskefilet fint i en kødhakker eller foodprocessor. Rør fiskekødet sammen med æg, mel, mælk, salt og peber. Sæt farsen på køl.
 
2. OVNKARTOFLER: Tænd ovnen på 200°. Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i både. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og vend dem med olie, salt og peber. Bag dem i ovnen i 30 minutter, til de er gyldne og sprøde.
 
3. APPELSINRÅKOST: Snit hvidkål i tynde strimler. Riv skallen af appelsinerne. Rør appelsinskal, olie, citronsaft, honning, sennep, salt og peber sammen til en dressing. Vend hvidkålen i dressingen. Fjern al skræl fra appelsinerne, og skil appelsinbådene fra hinanden. Vend dem i kålsalaten. Rist mandler på en tør pande, hak dem groft, og drys dem over råkosten.
 
4. Form frikadeller af fiskefarsen, og steg dem i smør på en pande. Lad dem blive gyldne, før du vender dem. Servér med ovnkartofler, appelsinråkost og remoulade eller aïoli.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Græskar-risotto med salvie og pinjekerner – Få opskriften her

Onsdag: Lun linsesalat med pære, bacon og gorgonzola – Få opskriften her

Torsdag: Chicken tikki marsala – Få opskriften her

Fredag: Pulled chili con carne – Få opskriften her