Chicken tikki masala
Hovedretter

Chicken tikki masala

Sæt tænderne i en farverig indisk nyklassiker, der er sprængfyldt med varme krydderier. Her får du opskriften på chicken tikki masala

Chicken tikki masala 

Tid: 40 minutter. Marineringstid: Mindst en time, gerne 1 døgn. Ovntid: 15 minutter
Antal: 4 personer
 
TIP: Marinér kyllingen dagen forinden, så du nemt og hurtigt kan tilberede aftensmaden dagen efter.
 
DET SKAL DU BRUGE
500 g kylling i strimler
 
 
KRYDDERMARINADE
3 fed hvidløg
1 cm frisk ingefær
2 dl græsk yoghurt
saft af 1 limefrugt
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. paprika
1 tsk. tørrede chiliflager
3 tsk. garam masala
2 tsk. salt
 
Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 5 numre for 150 kr. >
 
TILBEHØR
4 dl ris
 
FLØDESAUCE
2 løg
3 fed hvidløg
1 cm frisk ingefær
smør til stegning
50 g mandler
70 g koncentreret tomatpuré 
3 dl hønsebouillon 
1 tsk. gurkemeje
½ dl piskefløde
 
PRØV OGSÅ: Vild med chicken tikki masala? Så prøv også denne lækre garam marsala-kylling med bagt butternutsquash
 
TIL SERVERING
1 håndfuld mandler
1 håndfuld bredbladet persille
 

Opskrift - sådan laver du chicken tikki masala 

 
1. KRYDDERMARINADE: Pil og pres hvidløg. Skræl og riv ingefær fint. Bland alle ingredienser til marinaden sammen.
 
2. Vend kyllingestrimlerne i marinaden. Lad dem trække i mindst 1 time i køleskabet eller gerne op til 1 døgn.
 
3. TILBEHØR: Kog ris efter anvisningen på pakken.
 
4. Tænd ovnen på 250°. Læg kyllingestrimler og marinade i et ovnfast fad. Steg det i ovnen i ca. 15 minutter, til kyllingekødet er gennemstegt og toppen gylden.
 
5. FLØDESAUCE: Pil og hak løg fint. Pil og pres hvidløg. Skræl og riv ingefær fint. Steg det hele i smør i en gryde, til løgene bliver klare. Hak mandler fint, og tilsæt dem sammen med tomatpuré, bouillon og gurkemeje. Lad saucen koge op og derefter simre i 5 minutter, inden den marinerede kylling vendes i. Varm retten godt igennem, og tilsæt fløden. Lad retten simre videre i et par minutter.
 
6. SERVERING: Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft. Skyl og hak persille fint. Servér chicken tikka masala med ris og et drys mandler og persille.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Græskar-risotto med salvie og pinjekerner – Få opskriften her

Tirsdag: Fiskefrikadeller med ovnkartofler og appelsinråkost – Få opskriften her

Onsdag: Lun linsesalat med pære, bacon og gorgonzola – Få opskriften her

Fredag: Pulled chili con carne – Få opskriften her

Læs mere om: