Profiteroles med blåbær og lavendel
Desserter

Profiteroles med blåbær, lavendel og hvid chokolade

Lækre små og yndige profiteroles med lavendelskum, blåbærsylt og hvid chokolade. En sød lille mundfuld som Jasmin bagte i Den store bagedyst 2018. Her får du opskriften på profiteroles med blåbær og lavendel

Tid i alt: 2 t
Antal personer: 12

VANDBAKKELSER

1 dl sødmælk
1 dl vand
100 g smør
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
100 g hvedemel
3 æg

LAVENDELSKUM

½ l fløde
200 g hvid chokolade
1 tsk. pulveriseret lavendel

BLÅBÆRSYLT

300 g blåbær
½-1 dl sukker efter smag
½ citron, saft heraf
1 tsk. melatin

CHOKOALDEDISK

200 g hvid chokolade
lilla pulverfarve

KIKS

100 g smør
100 g sukker
100 g hvedemel
lilla farve

PYNT

friske blåbær
lidt lavendelblomster

Opskrift - sådan laver du profiteroles med blåbær, lavendel og hvid chokolade 

 
Vandbakkelser
  1. Kog mælk, vand, sukker, smør, salt sammen.
  2. Tag af blusset og rør melet i. Sæt tilbage på blus og pisk kraftigt. 
  3. Når  dejen er ensartet kommes den i en skål og køles let.
  4. Pisk ægge let og rør i dejenlidt ad gangen. Rør! Når dejen er ens kommes den på sprøjtepose.
  5. Lav kiksen ved at blande alle ingredienserne sammen og farve den lilla. Kiksedejen rulles ud mellem to stk. bagepapir og kommes på køl i ca. 15 min. Tag dem ud og udstik små runde diske, som du kan komme oven på vandbakkelsdejen inden de bages.
  6. Sæt små profiteroles på en bageplade, læg kiksen ovenpå og bag ved 175 grader i 30-40 min.
 
Lavendelskum
  1. Kog fløden op og tilsæt lavendel. Lad fløden hvile i 15-20 min. og sigt lavendel fra.
  2. Kog op igen og hæld over den hakkede chokolade. Rør rundt og afkøl.
  3. Når  cremen er iskold pisked den til skum og kommes i en sprøjtepose med tyl.
 
 
Blåbærsylt
  1. Kog blåbær op og smag til med citron og sukker.
  2. Tilsæt melatin og blend. 
  3. Afkøl og kom i lille sprøjtepose med tyl.
 
Chokoladedisk
  1. Temperér chokoladen (mikroovn op til 32 grader) og del chokoladen i 2 dele. Indfarv den ene del med lilla farve.
  2. Hæld begge farver sporadisk ned i en plasticlomme og udglat. Læg på køl.
  3. Når den er kold udstikkes chokoladen med en rund, varm udstikker.
 
Samling af kagen
  1. Lav forsigtigt et lille hul i hver vandbakkelse og sprøjt først lidt blåbærsylt i dem, og fyld derefter op med lavendelskum.
  2. Sæt en lille dut af lavendelcremen på toppen af hver vandbakkelse, læg en chokoladecirkel over og sæt en større dut  ovenpå.
  3. Pynt med friske blåbær og lavendelblomst. Server.

PRØV OGSÅ: Æblekage med ribspannacotta

 
Opskriften er fra "Den store bagedyst" på DR
 
Få alle opskrifterne fra denne uges "Den store bagedyst" på dr.dk/mad