øllebrød
Desserter

Øllebrød med vaniljecreme

Har du en rest rugbrød tilovers, er øllebrød den oplagte ret. Servér som dessert eller lille morgenanretning. Her får du opskriften på øllebrød med vaniljecreme

Øllebrød med vaniljecreme

Tid: 30 minutter. Trækketid: Natten over
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
250 g rugbrød
7½ dl vand
2 dl hvidtøl
1 dl rørsukker
 
 
VANILJECREME
200 g flødeost naturel
korn af 1 vaniljestang
3 spsk. flormelis
1 dl piskefløde
 
Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 5 numre for 150 kr. >
 
EVT. PYNT
2 spsk. tørret lavendel
2 spsk. frysetørrede kirsebær
 
PRØV OGSÅ: Øllebrød er en god gammel klassiker. Prøv også en anden klassiker - rødgrød med fløde. Få opskriften her

Opskrift - sådan laver du øllebrød med vaniljecreme

DAG 1: Skær rugbrødet i små tern; læg dem i en gryde med vand, og lad dem stå i blød natten over.
 
DAG 2: Bring rugbrødsblandingen i kog under låg ved svag varme, og pisk godt undervejs, så det bliver til en ensartet masse. Tilsæt øl og sukker, og kog grøden i yderligere 15 minutter. Lad den afkøle let, og fordel den i 4 små skåle eller glas.
 
VANILJECREME: Pisk flødeost sammen med vaniljekorn og flormelis. Pisk fløden til skum, og vend den i.
 
SERVERING: Servér øllebrøden med en stor skefuld vaniljecreme, og drys evt. med tørret lavendel og frysetørrede kirsebær.
 
PRØV OGSÅ: Hjemmebagt kernerugbrød med tørret surdej
 
 
Læs mere om: