Horoskoper

Velkommen til feminas horoskoper

Her på siden kan du finde dagens horoskop og en beskrivelse af dit stjernetegn. Du kan også se, hvordan din uge, måned eller hele 2017 bliver.

God læselyst!


Horoskoper

Om horoskoper

Dagens horoskop

Forestil dig en yderst kompliceret tegning med cirkler, vinkler og streger, tal og udregninger – og lad os så med det samme slå fast: Et horoskop er en overordentlig kompliceret størrelse, som består af en masse parametre – og en personlig fortolkning.

Helt konkret tegner astrologen et kort over himlen, med Jorden som centrum, som den så ud på fødselstidspunktet og på fødselsstedet for den, der får lagt sit horoskop.  

Der findes flere typer af horoskoper, men de du kan læse her på siderne er såkaldte fødelshoroskoper, som tager udgangspunkt i himlen i den periode, hvor du er født.

Horoskop: Se alt om dit stjernetegn her

Sådan bestemmes dit stjernetegn

Set her fra Jorden, ser det ud som om, solen bevæger sig i en stor cirkel rundt om os – én omgang hvert år. Den cirkel, som solen på den måde ”tegner” på himlen, kaldes ekliptika, og det er den cirkel, som man i astrologien deler op i de tolv stjernetegn.

Man kan på den måde sige, at hvert stjernetegn har 30 grader af en cirkel på 360 grader. Det stjernetegn, du har, bestemmes altså af, hvor på ekliptika, som også kaldes Dyrekredsen, solen var, da du blev født – så dit stjernetegn er altså også dit soltegn.

De 12 stjernetegn er:

  • Vædder
  • Tyr
  • Tvillinger
  • Krebs
  • Løve
  • Jomfru
  • Vægt
  • Skorpion
  • Skytte
  • Stenbuk
  • Vandmand
  • Fisk
 

Vædderen er det første stjernetegn

Og blev du født i vædderen, er du teknisk set født i det første stjernetegn, for ved hvert forårsjævndøgn, som gerne falder omkring den 21. marts, hvor solen står over Ækvator, starter vædderens stjernetegn, som regnes for det første blandt de tolv.

 

Horoskop og stjernetegn

Som sagt defineres dit stjernetegn i forhold til, hvor solen var, da du blev født, men en astrolog kigger også på, hvor de andre planeter er placeret i dit horoskop, for de har, ifølge astrologien, også betydning for din personlighed og dit liv.

 

Det betyder ascendanten i dit horoskop

Får du lagt et personligt horoskop vil astrologen også finde frem til din ascendant. Din ascendant er det punkt i Dyrekredsen, som står op over østhorisonten i fødselsøjeblikket – så her er det vigtigt at kende det eksakte tidspunkt, man kom til verden – og vi taler ned til minuttet.

Den fortæller os om det billede af os selv, som vi har lettest ved at udtrykke – det er det første indtryk, vi giver andre af os selv.

 

Det 13. stjernetegn - slangebæreren

Det har altid heddet sig, at der findes 12 stjernetegn, men der findes faktisk et 13. stjernetegn, der kaldes slangebæreren eller slangeholderen. Ifølge Wikipedia har jorden rykket sig i forhold til solen, siden man for 3.000 år siden fordelte de 12 stjernetegn på årets 12 perioder. Derfor er der et 13. stjernebillede, der har placeret sig i solens bane, og der er skabt et mellemrum på flere dage, hvilket giver plads til stjernetegnet Slangeholderen. Denne ændring er dog ikke officiel, men blot en afspejling af solen, jorden og stjernernes placering i forhold til for 3.000 år siden. Slangeholderen knytter sig til perioden 30. november til 17. december og er et gammelt stjernebillede, som babylonierne oprindeligt brugte.

 

Hvert stjernetegn er tilknyttet et element

De 12 forskellige stjernetegn har hver deres kendetegn og karakteristika og er forbundet med ét af de fire klassiske elementer: vand, ild, jord og luft. Ildtegn og lufttegn er positive eller ekstroverte tegn, mens vandtegn og jordtegn er negative eller introverte feminine tegn. Er man f.eks. stjernetegn fisk, er man et vandtegn og et følsomt og sensitivt væsen med en uovertruffen kreativitet. Er man derimod stjernetegnet skorpion, er man et ildtegn med en god evne til at både at være hemmelighedsfuld – og manipulerende, når det stikker én.

 

Kærlighedshoroskop: Passer vi mon sammen?

Det modsatte punkt i Dyrekredsen kaldes også for Descendanten, som viser det, vi er tilbøjelige til at lede efter i et andet menneske. Og det er blandt andet det, man kigger på, når man lægger et kærlighedshoroskop eller et parforholdshoroskop.

 

Horoskoper for andet end mennesker

Man kan faktisk også tegne horoskoper for andet end personer, men det kræver, at man kan fastsætte en form for ”fødselstidspunkt” og et ”fødselssted”, hvilket jo ikke altid er lige let. Men i teorien kan man opstille et horoskop for et kæledyr, en begivenhed eller noget helt tredje.

Det kan man, fordi det i astrologi forudsættes, at universet udgør et hele, hvori de enkelte dele påvirker hinanden indbyrdes – dvs. himmellegemerne påvirker livet på jorden generelt – og menneskers liv i særdelshed.

 

Kan et horoskop se fremtiden?

Når astrologen lægger et horoskop og ser frem i tiden kaldes det et progressivt horoskop, og her er det vigtigt at huske, at vi har en lille ting, der hedder fri vilje, så et progressivt horoskop kan altså ikke fortælle os præcist, hvad fremtiden byder på, men det kan vise, om der er smult vande forude – eller om der er en storm, der lurer i horisonten.

 

Er horoskoper sande?

Der er og har altid været stor diskussion om, hvorvidt horoskoper er fup eller ej, og tilhængere af horoskoper sværger til deres sandhed. Men faktum er, at forskerne endnu ikke har været i stand til at dokumentere, at der er en sammenhæng mellem stjernetegn og personlighedstype.

Ifølge en artikel fra Illustreret Videnskab viser en dansk/tysk-undersøgelse baseret på data fra 15.000 mennesker, at der ikke er en forbindelse mellem fødselsmåned og personlighedstræk.

 

Kinesiske stjernetegn – hvilket dyr er du?

Netop det bruger rigtig mange kinesere også astrologi til, og for et par år siden var det sågar fremme i medierne, at arbejdsgivere i Kina ansatte, eller ikke ansatte, folk på baggrund af deres horoskop. 

I kinesisk astrologi er man ikke jomfru men snarere abe eller hane, og i stedet for den 12 måneders cyklus, som vestlig astrologi gør brug af, bruger man en 12 års cyklus, og man har 12 forskellige dyretegn.

Disse dyretegn er så igen opdelt i 4 grupper med tre dyr i hver – og personer, der tilhører samme dyregruppe vil, ifølge kinesisk astrologi, være i harmoni med hinanden.

De 12 dyr i kinesisk astrologi er:

  • Rotte
  • Okse
  • Tiger
  • Hare
  • Drage
  • Slange
  • Hest
  • Ged
  • Abe
  • Hane
  • Hund
  • Gris

 

Find dit horoskop på femina.dk

Du kan selvfølgelig finde dit eget stjernetegn og horoskop på femina.dk. Vores dygtige astrolog opdaterer hver dag dagens horoskoper, og du kan også læse både dit uge og dit månedshoroskop på siden. Er du interesseret i at læse mere om, hvad der kendetegner dit stjernetegn, har vi også lavet en grundig beskrivelse af hvert stjernetegns styrker og svagheder.

Du kan også købe et tarot horoskop eller et årshoroskop – og hvis du har brug for at få lagt et mere personligt horoskop, er der også mulighed for det.

God fornøjelse med dit horoskop!

 

Vil du dykke helt ned i astrologiens historie?

Denne video er en af de mere nørdede af slagsen - og her kan du dykke med i astrologiens historie med en hel forelæsning om emnet.