Den eneste ene
Kærlighed og parforhold

Kan ideen om den eneste ene skade parforholdet?

I praksis oplever de fleste af os at have mere end én partner livet igennem. Alligevel holder mange fast i drømmen om den eneste ene. Men er det nu en god ide?

Vi dater, skilles, får børn alene, er singler, polyamourøse eller serielt monogame. I praksis oplever de fleste af os at have mere end én partner i vores livsforløb. Alligevel lever troen på den eneste ene i bedste velgående for mange.

Men findes han i virkeligheden, denne enestående anden? Verdens befolkning nærmer sig de syv milliarder, så hvis der virkelig kun er én eneste ene for dig, er den statistiske mulighed for, at du har valgt forkert, ikke bare en kolossal stressfaktor, den er også sandsynlig. Medmindre, selvfølgelig, at idéen om den eneste ene blot er en forestilling, vi har svært ved at give slip på. Og noget tyder på, at det måske kan være en god idé at anskue tanken om den eneste ene på netop dén måde. 

Ideen om den eneste ene kan skade parforholdet

Ideen om den eneste ene stammer tilbage fra omkring 400 år før Kristus, hvor den græske filosof Platon beskrev det oprindelige menneske som en fuldendt kugle, som blev flækket midt over af Zeus. Derfor blev mennesket efterladt til en skæbne i evig søgen efter sin anden halvdel, som ville gøre mennesket fuldkomment, fortæller historiker og forsker Karen Vallgårda.

Og det er ikke så mærkeligt, at fortællingen har overlevet 2.000 års historie. Mennesker har til alle tider haft brug for en lille dosis eskapisme for at holde hverdagens krav ud, og følelsen af at have fundet den rigtige livspartner er både varm og god. Alligevel mener Karen Vallgårda, som i øjeblikket forsker i skilsmissehistorie, at fortællingen om den eneste ene i bund og grund kan skade parforholdet.

– Det er på en måde paradoksalt, men netop idéen om den eneste ene bidrager uden tvivl til det stigende antal skilsmisser. Vi har meget høje forventninger til, hvad ægteskabet skal indebære. Vi forventer, at vi skal finde vores sjæleven, og at den kærlighed, vi får sammen med det menneske, skal være kilde til evig kærlighed, lykke, passion, lidenskab, erotisk tilfredsstillelse og identitet i vores liv. Men den forestilling er ikke særlig realistisk. Det er svært for ethvert forhold at leve op til så store forventninger. I stedet bliver idealforestillingen ofte en kilde til stor ulykkelighed, selvransagelse og kritik af andre, siger hun.

LÆS OGSÅ: Brev til Reneé: Min kæreste vil ikke giftes ... med mig

Bliv selv den eneste ene

Her er hun helt på linje med psykolog Mattias Stølen Due, der er leder på Center for Familieudvikling og forfatter til bogen ”Pas på parforholdet – Mens I stadig elsker hinanden”. Han er ikke overrasket over, at forestillingen om den ideelle kærlighed stadig lever i bedste velgående, for vi lever i en tid, hvor vi har utrolig mange valg til rådighed. Her kan idéen om, at det ikke er os, der vælger kærligheden, men kærligheden, der vælger os, virke angstdæmpende og beroligende.

– Det er bare problematisk, når vi forventer, at den anden er den perfekte, eneste ene, for så lægger vi alt ansvaret over på den anden. Så er det den anden, der skal være perfekt hele tiden, advarer Mattias Stølen Due.

I stedet foreslår han at vende perspektivet 180 grader: Se på dig selv. Er du den eneste ene for din partner?

– I stedet for at forvente af den anden, at han eller hun skal være den eneste ene for os, kan vi se på, hvordan vi kan blive den eneste ene for den anden. Hvad kan du selv gøre for at styrke trivslen i forholdet? Det handler om at vise sit eget værd og give den anden en oplevelse af, at han eller hun er heldig og har fundet den eneste ene. 

LÆS OGSÅ: Parterapeuten: Kærlighed er 80 procent vilje

Vælg den anden til

En anden fejltagelse, Mattias Stølen Due mener, mange mennesker begår, er at forvente, at parforholdet skal være et festfyrværkeri af følelser hele tiden.

– Det er selvfølgelig dejligt, hvis vi har romantiske øjeblikke, men vi skal se dem som et krydderi på tilværelsen. I det daglige bør vi være mere nøgterne og realistiske. Vi skal evne at gå på kompromis og behovsudsætte. Det er vi ikke særlig gode til. Vi har ofte ikke nok viden om, hvordan et langvarigt parforhold ser ud. Det er ikke noget, vi lærer om i skolen – kun ved at se på vores forældre og ellers prøve os frem. En forelskelse varer i gennemsnit halvandet til to år. Den kan kickstarte et forhold, men den skal med tiden erstattes af en holdning om at ville den anden – også når det ikke er sjovt.

- Hvis vi derimod forventer, at parforholdet skal have den samme spændingskurve hele tiden, bliver vi skuffet. Så leder det os hen imod at stille spørgsmålet: Har jeg valgt forkert? Pludselig mærker man måske, man har følelser for en kollega og tænker: Dér var det igen. Det forvirrer os. Men det er ikke tegn på, vi er i det forkerte forhold. Det er naturligt at tænde på andre mennesker i løbet af et helt liv, uden at det behøver at være en impuls, man giver efter for, siger han.

Statistikken siger:

  30.773 vielser og registrerede partnerskaber blev indgået i 2016

•  50,8 % af alle ægteskaber endte samme år med skilsmisse

•  De fleste skilsmisser sker i ægteskabets 6. år

•  Mindre end hver 10. skilsmisse sker blandt folk, der har holdt sammen i 25 år

Kilde: Danmarks Statistik

 

Læs mere om: