Selvudvikling

Julia Lahme: Vi kvinder kan noget, mænd ikke kan

Vi kvinder kan noget, mændene ikke kan, ud over det åbenlyse. Vi kan stå sammen. Og i 2017 har vi bevist det så mange gange, at jeg tænker, at det med at stå sammen kunne gå hen og blive en vane.

For nogle år siden sad jeg i en af Danmarks største virksomheder med en rigtig god idé. Og det skal lige siges, at jeg var inviteret til at komme med lige netop den idé. Idéen skulle handle om ligestilling og fejre ligestillingen på en måde, så man kunne holde ud at høre om ligestilling uden at det, der så ofte sker, sker, nemlig at folk vender øjne og ikke orker at høre om det.
 
 
Det var en kvinde, der havde inviteret mig til at bruge ugevis på at udvikle idéen, og jeg skulle så mødes med hende og hendes mandlige chef, hvor jeg skulle fremlægge. Hun var vild med idéen, men chefen – han var ikke. ”I har jo allerede overtaget det hele!” råbte han. ”Der er ikke ét hjørne af Danmark, hvor vi mangler ligestilling”, tordnede han. Og han forsatte: ”Jeg hjælper sgu da til med det hele derhjemme”. Og dér døde idéen.
 
For hvem kan tale ligestilling med en mand, som er stolt af at ”hjælpe til”, og som tror, ligestilling handler om huslige pligter?
I 2017 lærte vi, at ligestilling er så meget mere end kødgryder. Vi lærte, at der i et så ligestillet samfund som vores faktisk stadig ikke er ligestilling mellem kønnene. At nogle mænd stadig truer seksuelt, at nogle mænd stadig tror, de kan rage rundt på kvinder uden at være ansvarlige for den skam, smerte og utryghed, de forvolder. #MeToo blev et næsten globalt fænomen i 2017, hvor magtfulde mænd, fra Hollywood til Sverige, måtte træde ned af deres piedestaler og vige pladsen, en plads, de ellers havde besat i årtier. Men måske: I det nye år, i 2018, sker der faktisk det, som Leonard Cohen ønskede sig, dengang han sagde noget i retning af: ”Jeg ville ønske, kvinderne ville skynde sig at overtage verden”.
 
Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 3 måneder for 150 kr. >
 
Jeg tror faktisk, det er ved at ske. Ikke sådan at der ikke er plads til mændene, men på en måde så der ikke er plads til de mænd, der ikke vil dele pladsen med os kvinder. Der er også andre tegn på, at vi er færdige med gamle hvide mænd, der bare helst vil bestemme, mens de – som Trump foreslog, man bare skulle gøre – tager os i skridtet (grab her by the pussy). For hvide mænds magt – og orange mænds – er under angreb. Fra os kvinder.
 
LÆS OGSÅ: Sociale medier: Det kan vi lære af vores børn
 
Vi kan nemlig noget, mændene ikke kan, ud over det åbenlyse. Vi kan stå sammen. Og i 2017 har vi bevist det så mange gange, at jeg tænker, at det med at stå sammen kunne gå hen og blive en vane. I Danmark har vi en tendens til at blive en lille smule selvretfærdige og være meget sikre på, at vi har totalt styr på alle de rigtige værdier, men for en gangs skyld kunne det være en rigtig god idé at se lidt mod vest, mod USA, for at lure et par tricks af. Ved den amerikanske Womens March i januar 2017 demonstrerede fem millioner kvinder fredeligt mod en lang række emner, som var blevet angrebet af Trump og den amerikanske højrefløj i forbindelse med præsidentvalget: Retten til lægehjælp, ligestilling, respekt. Ved valget i Alabama i december, hvor en Trump-tilhænger stillede op mod demokraten Doug Jones og tabte, vandt Jones, fordi Alabamas sorte kvinder stod sammen og stemte og dermed stemte imod højredrejning og kvindefjenskhed. Disse succeser og mange andre mindre af slagen har givet søstersolidariteten vind i sejlene. Men ikke bare det: Mod til at sige fra, råbe #MeToo, og til at turde træde frem. Jeg tror, 2018 vil vise, at sammenhold og søstersolidaritet er det nye pink, og at orange aldrig rigtig bliver godt igen. Vi har vundet. Nu skal vi bare turde. 
 
Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk
 
Læs andres indlæg og få mere info på femina.dk/fraenlæser
 
Læs mere om: