curlingbørn
Selvudvikling

Familieterapeut om curlingforældre: ”Vi skal kunne rumme det kaos, barnet står i”

Vi lever i en curlingtid, og curlingforældrene står i dén grad for skud i den offentlige debat. Men vejen ud af curling går gennem erkendelsen af, at de svære situationer gerne må være der – både for os selv og for vores børn, mener familieterapeut Anna Prip.

Når de ressourcestærke forældre stjæler opmærksomheden! Sådan lød titlen på et kursus, familieterapeut og underviser Anna Prip for nylig udbød til lærere, pædagoger og andre fagfolk, der møder børn i hverdagen.

– Kurset var TOTALT overtegnet, og jeg ser det som udtryk for, at det er blevet rigtig svært at håndtere de mange krav fra tidens forældre. ”Mit barn skal ikke sidde ved siden af ham, der ikke kan sidde stille” ... så ringer man og beder om at få flyttet sit barn til en anden plads i klassen. Når forældre går så massivt efter, at deres barn skal undgå modstand, konkurrence og følelsesmæssig smerte, så bre­der curlingen sig som ringe i vandet og går ind og påvirker alle de arenaer, barnet bevæger sig i, forklarer Anna Prip.

 

Som familieterapeut støder hun ofte på forældre, der fejer vejen foran deres børn.

– Jeg vil hellere kalde dem ”overansvarlige” forældre – for det begreb dækker mere over, at man har svært ved at rumme, at éns barn indimellem har det svært. Men du kan jo ikke UNDGÅ, at dit barn får det svært. Du kan blive ved med at putte lidt vat op over fuglereden, så det bliver sværere for fuglen at flyve. Men vores børn skal både vakle lidt, falde lidt og træffe de forkerte valg – for det er sådan, man lærer at træffe de rigtige valg.

Når vi curler, så peger pilen tilbage på os selv, mener Anna Prip.

Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.

– Nogle gange roder det, både i vores fysiske og i vores følelsesmæssige verden. Men vi lever i en kultur, hvor det handler om at have plastikbryster og glatte ansigter – og hvor alting bare skal køre derudad. Derfor har vi ikke lært, hvordan vi skal VÆRE i de svære tilstande, og det overfører vi til vores børn. Når jeg er nervøs eller oprevet over en situation, så er mit barn det sikkert også, tænker vi. Men vores ansvar som forældre er at være medskabere af RO.

LØSN BARE TØJLERNE

Hvordan kan vi blive bedre til at skabe ro?

– Ved at øve os i at rumme vores egen tilstand – for så bliver man også bedre til at rumme det kaos, barnet står i. Hvis du mærker, at en situation gør dig urolig, så sæt dig ned og tag tre dybe udåndinger – det afstresser nervesystemet. Og prøv at blive bevidst om, hvad dit barn spejler tilbage til dig. Ofte giver børnene os nog­le signaler, når vi er overansvarlige. For eksempel spurgte min søn mig engang, om jeg ikke godt kunne lade være med at komme til alle forældremøderne i folkesko­len. Han syntes simpelthen, jeg var der HELE tiden – og havde brug for at mærke, at jeg lige løsnede tøjlerne lidt, smiler Anna Prip.

LÆS OGSÅ: Vi var også curlingforældre i gamle dage

Men kan curling ikke også være udtryk for kærlighed?

– Jo, men det kan godt være en misforstået form for kærlighed. Min søn, der er 22 nu, bor hjemme lige for tiden, og jeg kan stadig finde på at lave morgenmad til ham. Han synes, det er SÅ lækkert – men det er ikke nødvendigvis nogen hjælp for ham.

Det mest berigende for et barn er et opleve, at man har en værdi som menneske, lyder det fra Anna Prip.