Selvudvikling

Calina køber ikke nye ting og ejer næsten intet: ”Bæredygtighed er en ændring i vores tankegang”

Calina Leonhardt er stoppet med at købe nye ting og skaffet sig af med alt det, hun ikke behøver. Hendes garderobe begrænser sig til 25 stykker tøj, hun spiser ingen animalske produkter, bruger ikke hverken makeup, shampoo eller skønhedsprodukter.

De fleste danskere har erfaret, at det dér med at skifte adresse og bytte ét hjem ud med et andet kan være en aldeles trættende, opslidende og stressende affære. Calina Leonhardt og hendes familie flyttede for ganske nylig fra Amager til Slagelse. Flyttemændene, der stod på gaden, parate til at læsse på vognen, kløede sig en ekstra gang bag øret og formulerede det spørgsmål, nok kun meget få flyttemænd har haft brug for at stille før: ”Er det virkelig alt, hvad der er at flytte?”.

Det var det. Calina og hendes familie ejer kun, hvad de lige akkurat har brug for. Helst ikke mindre, men absolut heller ikke mere. Lejligheden i Slagelse er større end den gamle, og måske virker den ekstra rummelig, fordi væggene er nøgne, og fordi der næsten ingen møbler er til at stjæle udsynet til plankegulvet: Et bakkebord, en lænestol og et lille spisebord med stole omkring. Og så en hjør­nesofa og et dukkehus. Det er cirka dét.

 

Calina forsøger – så godt hun overhovedet kan – at leve bæredygtigt. Hun køber ikke nye ting, hendes garderobe begrænser sig til 25 stykker tøj, hun spiser ingen animalske produkter, bruger ikke hverken makeup, shampoo eller skønhedsprodukter. Alle rengøringsmidler er skiftet ud med natron og eddike, og maden i køkkenet er økologisk og købt stort set uden emballage.

– Bæredygtighed er en ændring i vores tankegang – et opgør med forbrugerkul­tur og overforbrug hen imod noget mere simpelt, mere minimalistisk og mere naturligt. Vaner, som gør det muligt for os alle sammen at være her uden at ødelægge jorden. Det går ud på ikke at bibeholde den livsstil, mange har, for den synes jeg er et overforbrug. Jeg er nysgerrig og bliver hele tiden klogere og får mere overskud til de forskellige ting, og jeg er sikker på, at jeg stadig kan blive bedre, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan forlænger du levetiden på dit yndlingstøj

STOFBLEER OG INGEN SENG

De nye, mere klodevenlige vaner blev en del af Calinas bevidsthed for otte år siden, da hun besluttede sig for at blive veganer. Da hun nogle år senere fik dat­teren Aston, valgte hun stofbleer for at undgå skadelige stoffer fra plastbleer.

– Jeg havde hørt om stofbleer, men jeg tænkte, at det var sådan noget gammeldags, ulækkert noget ... men så opdagede jeg, at mine fordomme slet ikke holdt stik. Stofbleer er både billigere og mere miljøvenlige, og de er nuttede; hvorfor er der ingen, der har fortalt mig det? Stofbleer blev et bedre alternativ, og hver gang jeg fandt et nyt alternativ, var det faktisk både sundere, billigere og mere naturligt. Og så ændrede jeg bare vanerne én ad gangen, siger Calina.

Efter stofbleerne blev Calina generelt meget kritisk over for alt det børne­udstyr, mange småbørnsforældre investerer i. Vådservietter, puslebord og puslepude røg. Det samme gjaldt for vuggen, fordi de alligevel sov i samme seng, og den dyre barnevogn blev solgt efter at have været i brug sølle tre gange.

Og når vi nu snakker om at gøre tinge­ne anderledes ...

I har ikke længere nogen seng, er det rigtigt forstået?

– Altså, vi har et sted, hvor vi sover, siger Calina og griner.

– Men vi har ingen seng, kun en topma­dras på gulvet. Det er sket ud fra en naturlighedstanke, jeg hele tiden har i baghovedet. Hvad gjorde mennesket engang? Hvorfor tror vi, at det bedste er en seng til 40.000 kroner? Var vi bare enormt usunde, før vi begyndte at bruge så mange penge på dyre møbler? Jeg er af den overbevisning, at naturen har ret godt styr på det, og da jeg undersøgte emnet nærmere, fandt jeg ud af, at det er usundt for kroppen at sove i bløde senge, man bliver fastlåst i samme stilling. At sove på hårdt under­lag er derimod god træning for kroppen og skulle give bedre blodomløb. Det tog et par uger at vænne os til det, men nu sover vi supergodt på den måde.

Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.

GENBRUGT ER GULD

Vi går ind i soveværelset, hvor den sto­re topmadras ligger på gulvet. I samme rum står en gammel trækommode. I en af skufferne ligger stofbleerne, i en anden ligger Astons tøj, i en tredje Anakins. Det er ikke meget, og det er alt sammen genbrugt. Calina har selv kun 25 stykker tøj, hvis man altså ikke tæller underbukser og strømper med.

– Jeg har skåret ned til en minimalistisk garderobe. Før jeg gik i gang, havde jeg nok 300 stykker tøj, og der var så me­get, jeg ikke brugte. Det gav mig dårlig samvittighed, fordi jeg følte, jeg burde bruge det, når jeg nu havde købt det. Så jeg startede med at lave bunker: Én med tøj, jeg ikke kom til at gå med igen. Det gav jeg til genbrug og veninder. En anden bunke var en ”måske”bunke, som jeg beholdt i noget tid. Af en eller anden grund havde jeg nogle følelses­mæssige tilknytninger til tøjet, der gjorde det svært at slippe. Så tænkte jeg over, hvorfor jeg gik rundt og var følelsesmæssigt knyttet til noget, der er produceret på en fabrik i Kina ... det gav jo ingen mening. Jeg vil ikke være knyttet til ting, bare fordi de er flotte, derfor skar jeg ned til, hvad jeg havde brug for, siger Calina.

– Og vi vasker altså kun én gang om ugen. Det passer fint.

Beslutningen om at skære garderoben ned til et minimum og ikke investere i nyt har den naturlige konsekvens, at Calina heller ikke følger ”tidens tøjtrends”, og det er også helt okay. At skære ned på makeup for til sidst at droppe det helt var måske noget, der krævede et lidt større mentalt tilløb.

– Da jeg gik i gymnasiet, var jeg lidt en dulle. Afbleget hår og rigtig meget makeup! Da jeg blev ældre, blev det automatisk lidt mindre, og jeg blev mere afslappet omkring mig selv. Jeg startede med at lave mine egne pro­dukter, og så stoppede jeg helt med at bruge makeup i hverdagene. Det endte til sidst med at være et spørgsmål om at vænne mig til ikke at gå med mascara. Men så bemærkede jeg, at Aston nogle gange lod, som om hun tog mascara på, og jeg havde ikke lyst til at lære hende, at det er sådan, man gør. Jeg synes, hun er perfekt, som hun er, og jeg tænker, at min egen mor sikkert ville mene det samme om mig. Nu går jeg aldrig med makeup, heller ikke til fester, nytår eller på billeder. Jeg siger til mig selv, at jeg ser godt nok ud, som jeg er – også ved særlige anledninger!

Ø-MÆRKET KØKKEN

Turen ender ude i køkkenet, som – lige­som resten af hjemmet – er spartansk indrettet. Aston trisser rundt på bordpladen, åbner skabene og viser forskellige krydderier frem. De fleste af beholderne er gamle glas fyldt med timian, med nødder, med havregryn og mel. Ingen plastikposer, plastikbehol­dere og ikke noget, der kun kan holde til at blive brugt en enkelt gang.

– Vi lever 90 procent emballagefrit. Det har været en udfordring, for der var virkelig mange vaner, vi skulle æn­dre, og rutiner, vi skulle inkorporere, før det kunne lade sig gøre. Vi er ikke 100 procent uden emballage endnu, for det er stort set umuligt i vores samfund. Min mand er også, hvad jeg kalder for fastfood-veganer, og mange af de produkter, han kan lide, kommer i emballage. Jeg kunne godt leve uden, men det kan han ikke. Det har været en lang proces at komme hertil, og det har også krævet en del planlægning.

LÆS OGSÅ: Renée: Sæt kryds ved bæredygtighed

VANEN U-TRO

Hvad er tricket? sidder vi måske flere og tænker. Hvordan kan man ændre sit liv fundamentalt, gøre noget andet end så mange andre og mene, at det har været ganske nemt?

– Jeg har altid selv styret tempoet, for at ændre alt på én gang er helt sikkert en stor opgave. Jeg har bare taget det, jeg kunne overskue, og er blevet god til det, inden jeg har bygget mere på. Hver gang jeg har bygget mere på, er det også blevet en vane, og det er blevet lige så nemt for mig som det, jeg havde gjort tidligere i mit liv. Især som børnefamilie synes jeg, det er vigtigt, at jeg ikke lærer mine børn de samme vaner. Jeg ser det sådan, at vi har lært en masse forkerte ting, som vi skal aflære igen. Hvis mine børn får det ind som det mest naturlige i verden, er det ikke svært for dem, siger Calina.

Kan du forstå, der er så mange, som ikke tager stilling?

– Ja. Det har jeg selv ikke gjort i mange år. Jeg kan også godt forstå, at folk har forskellige ressourcer, og at man kan være et sted i sit liv, hvor man tænker: Puha, det er ikke min kamp, det kan jeg ikke overskue ... Sådan har jeg det også selv på flere områder, der ikke handler om bæredygtighed. Bæredygtighed er bare, hvad jeg personligt synes er vig­tigst, fordi det handler om os alle sam­men nu og i fremtiden. Flere har spurgt mig, hvorfor jeg ikke bare kan leve, som jeg gør, uden at dele det. Men det tror jeg ikke hjælper noget. Jeg håber, flere vil snakke om det, fordi det inspirerer an­dre til selv at gå i gang. Når folk spørger, om jeg gør en forskel, så tænker jeg, at nej, jeg alene gør ingen forskel, men jeg er en del af en bevægelse, som sammen gør en forskel. Da jeg blev veganer, kunne man ikke få sojamælk i almindeli­ge supermarkeder, nu er det overalt. Der er sket meget, og det er ikke bare takket være mig, siger hun.

 

Calina Leonhardt er 28 åt, mor til Aston på tre år og Anakin på ét. Gift med Benjamin. Bor i Slagelse og blogger på NeoHippie.dk – under samme navn kan du også finde hende på Instagram, hvor hun dagligt kommer med bæredygtige opdateringer. Uddannet sygeplejerske og fra 19. april aktuel med bogen ”Bære­dygtig livsstil – Zero Waste, Vegansk, Minimalisme” (People’sPress), som giver konkrete tips til at få en mere miljøvenlig tilværelse.

 

Læs mere om: