Selvudvikling

Brev til Renée: Min kæreste vil ikke have min mor på besøg

Min kæreste vil ikke se min mor. Han vil ikke have, hun kommer i vores hjem. Min mor har ringet og undskyldt uden at vide, hvad hun har gjort, men han rykker sig ikke. Læs ugens brev til Renée her

Kære Renée
Jeg er er 55 år gammel og lever sammen med min kæreste Henrik. Han er introvert, jeg det modsatte. Sidste år holdt min kæreste, min mor og jeg jul hos os. En hyggelig aften. Dagen efter, da Henrik stod op, og min mor sagde godmorgen til ham, svarede han ikke. Da han bruger høreapparat, gik min mor hen til ham, hvor han pludseligt sagde: ”Kan du ikke forstå, at jeg ikke gider tale med dig”. Der blev stille, og Henrik kørte en tur. Jeg blev paf, mor ked af det og tog hjem.
 
 
Jeg ved ikke, hvad der skete. Min mor kan til tider ”vrøvle” og sige tingene uden at pakke dem ind. Det kan være irriterende, men jeg er vant til hende. Da han kom hjem, og jeg spurgte, hvad der var sket, sagde han: ”Hun sladrer om andre, hun er ikke til at være sammen med, hun siger, jeg er tyk”. Resultatet blev og er stadig: Min kæreste vil ikke se min mor. Han vil ikke have, hun kommer i vores hjem. Min mor har ringet og undskyldt uden at vide, hvad hun har gjort, og inviteret ham på besøg, men han rykker sig ikke.
 
Nu har hun ikke været her i seks måneder, og jeg savner hende. Hun er den eneste familie, jeg har. Jeg har inviteret hende til at komme forbi en eftermiddag – hvilket jeg har fortalt min kæreste. Han reagerede med at sige: ”Jeg vil ikke have hende her, og vi er to, der bor her”. Jeg svarede: ”Netop, nu er dit ønske efterkommet i seks måneder”. Hvordan skal jeg håndtere det? Hvordan til fremtidige fødselsdage, eller jul? Jeg har svært ved, at hun skal sidde alene. Det fylder så meget i mig. Hvad gør jeg? 
Venlig hilsen En ulykkelig datter
 
LÆS OGSÅ: Min mand er ligeglad med alt
 
Kære ulykkelige datter 
Det er virkelig et svært dilemma, du er kommet i, og jeg kan godt forstå, du ikke aner, hvad du skal stille op med det. Din kæreste er ubøjelig, han kan ikke se, at han er urimelig på nogen måde, og som jeg kan læse det, tager han kun hensyn til sig selv i denne situation. Han tager i hvert fald ikke hensyn til dig.
 
At han ikke bryder sig om din mor, kan du ikke gøre noget ved, hun har åbenbart en måde at være på, som gør ham vred og irriteret, men jeg synes faktisk ikke, det er i orden, at han ikke kan lægge sine følelser til side for din skyld bare en gang imellem. Du står et sted lige nu, hvor du skal vælge, hvem du vil være sammen med, for eksempel til jul. Skal du tage over til din mor, så hun ikke sidder alene, eller skal du blive hjemme og være sammen med din kæreste? Det er selvfølgelig svære følelser, der knytter sig til at skulle træffe det valg, for uanset hvad du vælger, vil du måske gøre et menneske ked af det?
 
Jeg ser dog situationen sådan her: Din mor er en ældre dame, og hvis du ikke tager over til hende, skal hun sidde alene. Det er ikke hende, der ikke vil være sammen med din kæreste, selv om han har været ret uhøflig over for hende. Det er din kæreste, der ikke vil være sammen med din mor. Selvfølgelig er det ulykkeligt, at de to mennesker, du elsker mest, ikke kan være sammen, men det behøver ikke at betyde, at du skal vælge en af dem fra. Jeg tænker derfor, at du må prøve at rumme, at det er, som det er. Din kæreste kan ikke lide din mor, det er sørgeligt, men sådan er det. Det vil sige, kogt ned, at det er din kæreste, der vælger at sætte dig i det dilemma, og det er ham, der på ingen måde vil bøje sig, og ham, der vælger din mor fra. 
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Hvis vi tager eksemplet med julen, vil jeg mene, du skulle tage over og holde den hos din mor. Hun skal ikke sidde alene. Det ville være den rigtige ting at gøre. Din kæreste må selv finde ud af, hvad han vil. Han kan sidde for sig selv eller være sammen med noget af sin egen familie. Du kan også invitere ham med over til din mor, og hvis han takker nej, er det hans eget valg. Din kæreste er åbenbart ret uforsonlig, det synes jeg ikke, du skal tage på dig eller lide under. Hvorfor han er sådan, er svært at sige, det kan jo være så mange ting, ud over at han er introvert, kan det også handle om meget gamle mønstre, afvisninger, han bærer på, og som han ikke kan slippe. Det arbejde er han nødt til at gøre selv, det kan du ikke gøre for ham.
 
Du har ret til at se din mor, også selv om han ikke bryder sig om hende. Så det synes jeg, du skal gøre. Når du har været sammen med din mor en weekend, kan du jo være med din kæreste den næste. På den måde tilgodeser du dit eget behov for at have begge de mennesker i dit liv, som du elsker. Og ja, det er en svær og trist situation, at du er nødt til at dele dig selv op på den måde, og jeg kan virkelig godt forstå, du bliver ked af det og frustreret over det. Men hvad skal du ellers gøre? Alternativet er jo at gøre det forbi med din kæreste, og dér tænker jeg ikke, du er?
Kærlig hilsen Renèe
 
SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
 
MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
LYT TIL RENÉE
I podcasten Brev til Renée kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
podcast brev til renee
 
Læs mere om: