presser
Selvudvikling

8 tegn på, at du presser dig selv for hårdt (og gode råd til, hvordan du sætter barren ned)

Vi hører ofte, at der ikke er timer nok i døgnet - for vi har så meget, vi gerne vil nå. Men nogle gange presser vi os selv for hårdt. Så hvad gør man, hvis presset bliver for stort, og hvilke tegn skal du være opmærksom på? Få svaret her.

Aflevere og hente børn, sende en vigtig mail, bage lagkage til børnefødselsdagen, løbe en tur, drikke kaffe med veninderne, være en nærværende mor og passe et fuldtidsjob. Der er mange gøremål i hverdagen, men det kan være svært at finde tid og overskud til det hele. Men hvis vi fortsætter med at presse os selv til det yderste og samtidig forventer, at niveauet er i top, kan det få alvorlige konsekvenser.

Presser du sig selv for hårdt?

Vi har talt med Bjarne Toftegård, der er stresscoach og en af Danmarks førende stressforedragsholdere om, hvilke tegn man skal være opmærksom på, hvis man presser sig selv for hårdt, og hvad man kan gøre for at sætte barren ned.

- Der er rigtig mange, der presser sig selv for hårdt, og folk har en masse tanker om, hvad man skal og bør. Vi har en indre chef, der pisker rundt med os, og så længe vi kan det hele, sker der ikke noget. Men hvis vi ikke har tid til det hele, så kommer stressen og den dårlige samvittighed. Det gør ondt, hvis man ikke har den tid, man gerne vil.

Og Bjarne Toftegård er ikke i tvivl om, hvorfor det rammer så hårdt.

- Det skyldes i bund og grund, at vi gerne vil gøre det godt. Vi vil gerne have, at andre synes godt om os, for det er det, der skaber et fællesskab.

LÆS OGSÅ: Renée: Vi presser de unge piger for hårdt

8 tegn på, at du presser dig selv for hårdt

Nogle af de tidligere tegn på, at man presser sig selv for hårdt er:

  1. Søvnproblemer
  2. Hjertebanken,
  3. Knugen eller spændning i brystet
  4. Humørsvingninger
  5. Blødningsforstyrrelser (for kvinder)
  6. Øget svedproduktion
  7. Kortere lunte
  8. Bliver hurtigere ked af det

Ifølge Bjarne Toftegård, er disse symptomer tegn på, at bægret er ved at være fyldt op. Og selvom der ikke er nogen, der vil opleve alle tegnene på en gang, er de vigtige at være opmærksomme på, for det kan i værste instans ende med, at man bliver regulært stresset. Han påpeger samtidig, at der i vores tid er kommet et større pres på mennesker, end der har været tidligere.

- Mennesker har altid haft intentioner om at være gode mennesker. Men i vores tid har vi de sociale medier, og der bliver fortællingen om det perfekte dyrket mere end vi har set før. Man lægger jo kun noget ud på de gode dage. Ikke øv-dagene. Så dem der ser det, får kun de polerede billeder som referenceramme, og sådan er virkeligheden jo ikke. Heller ikke for dem, der lægger de fantastiske billeder ud. Der bliver skabt et billede, som er svært at leve op til.

- Samtidig forandrer verden sig hurtigere og hurtigere. Så alene det at følge med, stiller en række krav til os, forklarer Bjarne Toftegård.

Det kan du gøre 

Hvis man skal forebygge stress, er der nogle ting man skal gøre sig helt klart.

- Det vigtigste er, at man mærker efter, hvad der er muligt for en, og hvad man har af ressourcer. Vær tro imod dig selv. Hvis der er noget, der føles for meget, så ER det for meget. Der er overordnet to muligheder for at undgå stress:

1.       Man ændrer på tingene

2.       Man accepterer tingene

- Med andre ord, skal man lære at sige pyt. Det er vigtigt at give slip på tanken om, at man skal kunne det hele. Og at sige pyt betyder jo ikke, at man giver op, fortæller Bjarne Toftegård.

Men for mange kan netop det at sige pyt, være en svær ting. Det erfarer Bjarne Toftegård ofte, men han har nogle redskaber til, hvad man konkret kan gøre, for at hjælpe det på vej.

- Det handler om træning. Start med sætningen: Kan og vil jeg gøre noget ved det? Hvis svaret er nej, så skal du lære at sige pyt. Og sige det højt.

- At tænke det har ikke en særlig effekt på kroppem. At sige pyt højt har derimod en langt større effekt. Men at gøre det helt fysisk, for eksempel i form af en pytknap har en meget større effekt. Det at gøre det fysisk gør, at hjernen registrerer det anderledes end den ellers ville, hvis man bare tænkte det. Det fysiske aspekt er en måde, at snyde den indre chef på.

Få 13 nr. af femina + 3 Kähler Hammershøi vaser for kun 348 kr.

Håndgribelige tips du kan bruge her og nu

Mantra: Lav dit eget lille mantra, og sig det højt for dig selv. Prøv for eksempel at sige det til dig selv i spejlet. Overordnet set er der TRE ord, der er gode at kunne: ”Nej”, ”hjælp” og ”pyt”. De tre ord løser ikke alt, men de løser mange situationer.

Klap dig selv på skulderen: Det hjælper også at klappe sig selv på skulderen og sige ”godt gået!” Også selvom man egentlig ikke synes, det er godt gået. Det fysiske aspekt hjælper, selvom man ikke føler det i hovedet.

Lav en pytknap. Lav en pytknap helt fysisk. Tag for eksempel et stykke pap, og sæt kapslen fra en mælkekarton i midten. Over den kan man skrive ”Pyt”, og nedenunder kan der stå ”… og kom videre”. Hæng den på køleskabet og tryk på den, når du har brug for at sige pyt.

Lav lister: Helt overordnet kan man spørge sig selv, ”hvad er vigtigt i mit liv?”. Men i dagligdagen kan man gøre det mere simpelt og sige, ”hvad skal jeg i morgen?”, og så skrive det ned dagen i forvejen. Når du har lavet den liste, er det vigtigt at dele den op i delopgaver, som maks. må tage en time at gøre. Når man har gjort det, så vælger man de tre vigtigste ting til næste dag, og skriver dem i prioriteret rækkefølge. Det er ikke fordi, man ikke må lave mere end de tre ting, men hvis man bare får løst de opgaver, så er man ret godt med.

- De vigtigste ord man skal overveje, hvis man vil forebygge stress er: Selverkendelse, realitetssans og at være fleksibel! Hvis man mestrer det, så er man godt på vej.

- Derudover er det selvfølgelig også ekstremt vigtigt at prioritere sin søvn højt. Man skal sove godt og nok. Ellers har man ikke overskud til noget af det andet, fortæller Bjarne Toftegård.

To slags hjerner

Der er forskel på, hvor disponeret man er for stress. Bjarne Toftegård forklarer, at der overordnet findes to slags hjerner. En fleksibel hjerne og en der er mere fastfrosset.

- Den fleksible tilpasser sig omgivelserne, og derfor skal der mere til, før de bliver stressede.

- Den fastfrossede hjerne har ikke lige så nemt ved at omstille sig, og derfor har den større basis for at blive stresset end den fleksible. For det er et faktum, at tingene ændrer sig, og det kræver, at man også selv ændrer sig, hvis man skal følge med. Hvis man ikke har mulighed for det, så kommer man hurtigt i klemme.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Moderne mødre vil gerne være perfekte - det kan skade deres børn

Læs mere om: