Skilsmisse økonomi
Økonomi

Skilsmisse: Sådan får I styr på økonomien

Er du en af de mange danskere, der står midt i en skilsmisse – men som har svært ved at overskue de økonomiske aspekter? Læs med her og bliv klogere på, hvordan reglerne er for deling af bolig, børnebidrag, gæld og pension.

Få styr på økonomien i forbindelse med skilsmisse

Danskerne bliver skilt mere end nogensinde før. I 2016 blev hele 17.222 par skilt, og det svarer til, at 51% af alle gifte par blev skilt sidste år.

Udover de følelsesmæssige udfordringer som en skilsmisse naturligvis medfører, så er der også alle de praktiske ting, der skal være styr på. Og selvom det ikke lige umiddelbart er en ting som økonomi, der mest overskud til midt i en skilsmisse, så er det altså noget, som man er nødt til at forholde sig til. Få et overskueligt overblik over de forskellige ting, I skal tage stilling til – og hvordan de økonomiske regler er:

Selve skilsmissen:

Rent teknisk er det nemt at blive skilt. Det eneste, det kræver, er, at du har NemID og 420 kr. Dette er prisen for, at Statsforvaltningen skal gennemgå din skilsmissebegæring. Dette beløb gælder, hvis I er enige om vilkårene. Hvis I ikke er enige, koster en vilkårsforhandling 950 kr. og I skal selv finde ud af, om I vil deles om udgiften.

Hvis I fortsat ikke er enige om vilkårene, kan jeres sag ende i byretten, og det kan gå hen og blive en dyr affære. Generelt kan en skilsmisse løbe op i flere tusinde kroner, da det både er pension og opsparing, bolig og børn, der skal deles. 25% af de skilte par har fået børn efter at have været gift i 4 år og 50% har købt bolig sammen.

Til at starte med er det en god idé, at I lægger et budget. Sørg for at få de nuværende og fremtidige udgifter og indtægter inkluderet. På den måde kan I få et overblik over, hvordan jeres nye liv efter skilsmissen kommer til at se ud.

 

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du videre efter en skilsmisse

Bodeling:

Er der ikke lavet en ægtepagt om særeje, så deler I som hovedregel de aktiver, som I har. Dette kan eksempelvis være bil, gæld og opsparing. I vil dog ikke skulle dele jeres aktiver, hvis I har det, der kaldes et negativt bo.

Et negativt bo er, når gælden overstiger aktiverne. Hvis du eksempelvis har aktiver for 100.000 kr., og du skylder 120.000 kr. i banken, skal du bruge dine aktiver til at betale din gæld ud. Det betyder, at du har en restgæld på 20.000 kr., som ikke skal ”deles” med din partner. Hvis din partner har aktiver for 50.000 kr. og ingen gæld, skal de 50.000 kr. til gengæld deles med dig, så I begge får 25.000 kr. På den måde kan der faktisk være gevinst ved at være den, der har mindst.

Du har også mulighed for at lave særeje på nogle af dine aktiver, for eksempel din bil. Dette betyder, at du tager bilen med dig, og den ikke skal regnes med i de aktiver, der skal deles med din eks-partner. Særeje kan oprettes på de fleste ting som virksomheder, opsparinger og pensionsopsparinger.

 

Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere

Børnebidrag:

Hvis du er en af de mange danskere, der har fået børn, er det muligt, at du skal betale børnepenge, som typisk er på 1.250 kr. pr. måned. Typisk vil det være den forælder, som børnene er mindst hos, der betaler børnebidrag. Hvis forældrene ikke kan blive enige, så er det Statsforvaltningen, der går ind og bestemmer. 

 

Gæld:

I hæfter for jeres egen gæld, når I bliver skilt. Det betyder den gæld, som I individuelt har skrevet under på, både før og efter I er blevet gift med hinanden. Har I optaget et lån sammen, hæfter I begge for dette. I forhold til bodeling, skal I regne halvdelen af jeres fælles gæld med som en negativ post. Har I eksempelvis et lån på 100.000 sammen, skal I hver især regne 50.000 kr. med som negativ post, når I regner på jeres aktiver i forhold til jeres gæld.

 

LÆS OGSÅ: Er dit forbrug løbet løbsk?

Pension

Jeres pensioner skal ikke deles, hvis de er rimelige. Dette betyder, om der er balance imellem jeres pensioner, eller om den ene er meget større end den anden. Det er statsforvaltningen, der vurderer dette. Hvis de vurderer, at den er uligevægtig, skal den ene part betale en månedlig kompensation til den, som har en mindre pension.

Selvom det ikke er noget, der er særlig fedt at tage stilling til, mens alt er fryd og gammen, så kan det være rigtig god idé at have talt de økonomiske aspekter igennem i forbindelse med en eventuel skilsmisse, mens alt stadig er godt.

Udviklingen af skilsmisser i Danmark
Skilsmisseraten har i Danmark altid været forholdsvis høj. Selv tilbage i 1992 var den oppe på 41,87% af alle gifte par der blev skilt. Udviklingen er steget stødt siden da og toppede i 2014 hvor hele 54,39% blev skilt. I dag er den faldet lidt, men det er stadig mere end halvdelen, der bliver skilt - nærmere bestemt 51%.
 

Artiklen er udarbejdet af Lånio, som er en online sammenligningstjeneste til at finde de mest rentable lån til bolig, bil eller forbrug hos forskellige banker, der passer til den enkelte. Læs mere her. Tallene stammer fra Danmarks Statistik.